Samarbejde mellem afdelinger resulterede i hurtigt salg af Grønnegade 7 i Vejle

Ejendommen, der er beliggende i hjertet af Vejle, blev på effektiv vis solgt efter Ronni Bagge fra Colliers Vejle fik ejendommen til salg, og Lennert Falkenberg fra Colliers Aarhus fandt den helt rigtige investor.

Boligudlejningsejendommen med det samlede etageareal på 1.738 m² har facade ud mod Grønnegade og Kirkegade tæt ved gågadenettet. Under gennemrenoveringen i 2014 blev der på Grønnegadesiden etableret 9 flotte beboelseslejligheder i størrelser fra 73 til 199 m², efter der bl.a. havde været udlejet til Vejle Handicapcenter.

Ronni Bagge fik ejendommen til salg på vegne af Holmskov & Co. A/S. Efter fusionen mellem Sadolin & Albæk kan vi i Colliers tilbyde vores kunder 65 inkarnerede mæglere, der alle vil samarbejde for at gøre en forskel. I dette tilfælde var det også samarbejdet mellem mæglere, der endte med at gøre en forskel.

Sælger udtaler: ”Valget af Ronni som formidler af min ejendom på Grønnegade skyldes bl.a. hans vedholdenhed og hans enorme professionalisme. Sagt på godt jysk, så havde jeg jo 100% tillid til, at Ronni var det helt rigtige mand til jobbet. Mine forventninger er til fulde blevet indfriet og faktisk lidt mere til. Jeg vil klart anbefale Ronni og Colliers til mine forretningspartnere.”

Ønsker du at sælge en ejendom i trekantområdet kan du kontakte Ronni Bagge på mobil 40 34 35 50.

Kontakt
Ronni Moesgaard Bagge
Commercial Real Estate Advisor
+45 40 34 35 50
ronni.moesgaardbagge@colliers.com