Pensionskassernes appetit på investering i ejendomme fortsætter. Denne gang er det Sampension, der har købt en ejendom med 121 lejligheder, der er under opførelse på Sdr. Ringvej i Roskilde. Sælger er FB Gruppen og Colliers har været rådgiver på handlen.

Alle lejlighederne bliver lejeboliger, som Sampensions kunder får fortrinsret til at leje sig ind i. Lejlighederne bliver på mellem 44 og 101 m2 fordelt på to til fire værelser og med altan.

Der bliver nem adgang til parkering i en tilhørende parkeringskælder med plads til 57 biler, samt knap 100 p-pladser uden før. Lejlighederne henvender sig til både unge, ældre, par, singler og unge familier.

Ejendommen opføres på adressen Ved Ringen 3-17 og lejlighederne vil blive lejet ud. Det samlede beboelsesareal i ejendommen er på knap 9.000 kvadratmeter.