Markant kontorejendom på Frederiksberg solgt for et trecifret millionbeløb

Colliers International har formidlet salget af ejendommen beliggende Nordre Fasanvej 108/Holger Danskes Vej 91, Frederiksberg. Ejendommen er solgt på vegne af Tækker Europa A/S til en gruppering af private investorer. Handlen er gennemført som en selskabshandel og den endelige salgspris ønsker parterne ikke at offentliggøre.

Markant kontorejendom beliggende på hjørnet af Nordre Fasanvej/Holger Danskes Vej på Frederiksberg - kendt som den gamle ”Tobaksfabrik”. Ejendomskomplekset omfatter 6 bygninger på i alt ca. 5.400 m² og anvendes i dag til kontorformål. Ejendommen er opført i forskellige tempi over en periode på næsten 100 år. Især bygningerne fra 1930'erne præger ejendommens fremtoning, som med sine lige linjer og store glaspartier, tydeligt er præget af modernismen og funktionalismen. Størstedelen af bygningerne er opført i samme gule farve, og står som et sammenhængende bygningsværk, der skiller sig markant ud fra de omkringliggende ejendomme.

Hovedlejer i ejendommen er Jobindex A/S.

 

Kontakt
Søren Lindbjerg
Partner
+45 20 13 10 30
Soeren.Lindbjerg@colliers.com

Jeppe Schønfeld
Deputy CEO
+45 40 26 34 27
jeppe.schoenfeld@colliers.com