Stort boligprojekt i Vallensbæk Strand mærker allerede stor interesse

På Vejlesvinget i Vallensbæk Strand vil der i løbet af de næste tre år blive opført knap 24.000 m² boliger og erhverv på tre gamle industrigrunde. Bag projektet står den århusianske udvikler Rescale Udvikling.

Byggeriet, der er tegnet af AART Architects, får et samlet etageareal på knap 24.000 m² og opføres som 4 terrassehuse i varierende højder på 2-5 etager. Der bliver samlet 264 boliger fordelt på 242 lejligheder og 22 rækkehuse samt 1.200 m² dagligvarebutik og 600 m² butikstorvsbutikker i stueplan. 

Partner i Colliers, Søren Lindbjerg, er mægler på projektet, og han mærker allerede nu en stor interesse for projektet:

”Vi er i dialog med flere potentielle købere, og der er en generel, god interesse for projektet. Vi mærker interesse fra blandt andre danske og internationale pensionskasser og fonde, men også i høj grad fra større private ejendomsselskaber i både Danmark og udlandet.” 

”Når man har skabt noget, der både er arkitektonisk flot samt veldisponeret i dets sammensætning, skaber det selvfølgelig også en naturlig interesse.”

Den endelige lokalplan forventes godkendt medio 2019, hvorefter byggeriet kan igangsættes. Byggeriet bliver afleveret over to etaper, hvor første etape forventes færdigopført og klar til overtagelse primo 2021 og anden etape ultimo 2021. 

Se mere om projektet her.

 

Kontakt
Søren Lindbjerg
Partner
+45 20 13 10 30
Soeren.Lindbjerg@colliers.com