"Kolding Sky" solgt til AP Pension

Colliers International har på vegne af Bjert Invest A/S formidlet handlen af ”Kolding Sky”, et højhusprojekt på 70 meter med boliger i den nye bydel Design City Kolding. Den eksklusive ejendom er tegnet af Arkitema Architects. 

Når ”Kolding Sky” står færdigt i 2021, kommer højhuset til at indeholde godt 100 moderne og stilrene lejelejligheder, der bliver mellem 70 og 120 kvadratmeter, fordelt på 19 etager. Lejlighederne får dermed en fantastisk udsigt over Kolding Fjord og Kolding by.

”Kolding Sky” tilfører byen en række fine og størrelsesmæssigt attraktive lejeboliger centralt i Kolding og supplerer det eksisterende lejeboligudbud virkeligt godt.”, siger Carsten Gørtz Petersen, direktør Colliers Aarhus.

René Neesgaard, direktør Colliers Vejle tilføjer:

”Den demografiske udvikling i Kolding meget positiv og indbyggertallet i Kolding forventes at stige med 10% frem mod 2030, hvilket er over den gennemsnitlige stigning på landsplan. Det er derfor naturligt, at Kolding har tiltrukket sig pensionskassernes opmærksomhed – udover AP Pension bygger PFA også boliger i Kolding”.

 

Kontakt

Carsten Gørtz Petersen
Director | Partner | MRICS
+45 28 19 66 71
carsten.goertzpetersen@colliers.com

 

René Neesgaard
Director | Partner
+45 61 55 18 18
rene.neesgaard@colliers.com


Related Experts
expert photo

Carsten Gørtz Petersen

Director | Partner | MRICS

Aarhus

Carsten Gørtz Petersen er partner i Colliers i Danmark og medlem af direktionen.

Carsten var direktør i Sadolin & Albæk, Aarhus, og har forinden arbejdet en årrække i den finansielle sektor i Tyskland. 

Ud over den daglige ledelse af Colliers’ Aarhus-afdeling, er Carstens primære arbejdsopgaver formidling og vurdering af erhvervs-, bolig- og investeringsejendomme samt ejendomsporteføljer og rådgivning af offentlige og private kunder.

Se profil
expert photo

René Neesgaard

Director | Partner

Vejle

René arbejder primært med udlejning og salg af erhvervsejendomme og -lokaler.

Se profil