Colliers formidler salget af 5 trofæejendomme i det centrale København

Jeudan har erhvervet 4 ejendomme fra en international investor, samt en ejendom på Nørre Voldgade, alle formidlet af Colliers.

”Vi er glade for, at vi har kunnet bistå vores kunder med at formidle disse meget attraktive ejendomme til en både kapitalstærk og seriøs køber som Jeudan”, udtaler Peter Winther, CEO, Colliers i en kommentar til de netop offentliggjorte transaktioner.
Ejendommene er Amaliegade 15, Amaliegade 16A, Amaliegade 45/Esplanaden 46, Gothersgade 103 og Nørre Voldgade 94-96.

Ejendommene anvendes primært til kontor, og netop kontorejendomme i det centrale København er en meget efterspurgt vare blandt ejendomsinvestorerne fortæller Peter Winther:

”Tomgangen for kontorer i det centrale København er den laveste i 8 år, og lejepriserne har i den senere tid været stigende. Denne udvikling har medført en øget investorinteresse for attraktive og velbeliggende ejendomme i dette segment”.

 

Kontakt
Peter Winther
CEO, Partner
+45 28 19 66 76
peter.winther@colliers.com


Related Experts
expert photo

Peter Winther

CEO | Partner | MRICS

København

Peter er administrerende direktør for Colliers i Danmark og indgår desuden i Investment & Capital Markets-teamets formidling af salg af større erhvervs- og investeringsejendomme, hoteller og butikscentre samt ejendomsporteføljer og ‑selskaber.

Se profil