Boligprojekt på Amager solgt til Koncenton

Colliers har formidlet salget på vegne af TETRIS A/S. Der er tale om 38 såkaldte byhavehuse, der er navngivet Skiferrækkerne med reference til Kartoffelrækkerne på Østerbro, samt husenes facader i naturskifer.
Projektet rummer indflytningsklare lejeboliger beliggende på Gyldenrisvej. Køber er Koncenton, der har erhvervet boligerne for 160 mio. kroner inklusiv transaktionsomkostninger.

”Skiferrækkerne er attraktive fordi det er nybyggede boliger i et allerede etableret kvarter, så man slipper for at vente årevis på, at kvarteret tager form. Og så er boligerne lavet i et lyst og venligt design, med små haver, og en størrelse, der appellerer til særligt børnefamilier,” siger partner Colliers, Søren Lindbjerg, der har været mægler på sagen.

Oliver Peters, partner og investeringsdirektør i Koncenton udtaler i en kommentar til købet:

”Med Skiferrækkerne udvider Koncenton vores ejendomsportefølje i Storkøbenhavn, så vi har lejemål henvendt til mange forskellige målgrupper herunder studerende, par, familier og seniorer. Vi mærker en stor efterspørgsel på rækkehuse. At det tog relativt kort tid for boligerne på Amager at blive lejet ud, bekræfter denne tendens.”

Kontakt
Søren Lindbjerg
Partner
+45 20 13 10 30
soren.lindbjerg@colliers.com