Colliers International ansætter Andy Hay til ny leder af EMEA Real Estate Management Services

Stærk profil fra ejendomsektoren styrker og udbygger Colliers’ ydelser inden for ejendomsadministration i EMEA regi.

Markedsførende og verdensomspændende erhvervsejendomsmægler og investment manager, Colliers International, meddelte i dag, at Andy Hay er blevet ansat som Head of EMEA Real Estate Management Services (REMS) med øjeblikkelig virkning. Andy vil i sin nye rolle fokusere på fortsat vækst og fremgang i virksomhedens REMS division, herunder forbedre kundetilfredshed, udvikle relationer og optimisere EMEA’s tilgang til kundeleveringer.

“Colliers har et stærkt navn som markedsførende inden for ejendomsadministration, hvilket vil blive endnu bedre takket være Andys betydelige erfaring”, siger Chris McLernon, CEO for EMEA. ”Hans evne til at gennemføre strategiske forandringsprocesser og levere driftsresultater i forskellige virksomhedskulturer vil være til gavn for både vores kunder og vores medarbejdere. Med Andy ved roret er jeg helt sikker på, at vores virksomhed vil fortsætte med at vækste og at vi vil vinde markedsandele inden for dette utroligt vigtige forretningsområde”.

Med mere end 20 års international erfaring og fremragende resultater inden for at vækste og udvikle forretningsområder samt stå i spidsen for strategiske forandringsprocesser på tværs af flere sektorer har Andy allerede bevist sit værd som leder. Han forlader en position som MD EMEA – Property & Asset Management hos CBRE. Før det var han ansat hos store virksomheder som f.eks. RAC plc, Diageo plc og Adidas AG.

“Jeg er utroligt glad for at blive en del af et team, der er præget af en så initiativrig og nytænkende kultur”, siger Any Hay, Head of EMEA Real Estate Management Services, Colliers International. ”Jeg glæder mig til at gøre mit yderste for at sikre den fortsatte vækst inden for REMS i EMEA og for at betjene vores kunder og ansatte på allerbedste vis”.