Tysk investor køber nyere boligudlejningsejendom i Høje Taastrup

Tysk investor kber i Hje Tstrup 750

I samarbejde med Thylander Gruppen, har Catella Wohnen købt ejendommen Eigtveds Allé 2-12. Sælger er Topdanmark, der har ejet ejendommen siden 2006. Topdanmark var repræsenteret af Colliers. 

Ejendommen Eigtveds Allé 2-12, Høje Taastrup, der består af 42 lejemål med et samlet boligareal på 4.198 m², ligger i nærheden af Høje Taastrup station og byområdet ved City 2, som over de kommende år gennemgår en attraktiv og ambitiøs byudvikling. 

”Der er tale om en solid og veldrevet ejendom, med attraktive boliger for borgerne i lokalområdet. Vi indgik en aftale med Topdanmark om at løse salgsopgaven og indledte hurtigt en dialog med Thylander Gruppen, der repræsenterer Catella Wohnen-fondene i Danmark,” siger Claus Sondrup, partner og direktør hos Colliers.

Hos Thylander Gruppen er man tilfredse med handlen. 

”Ejendommen passer godt ind i Catella Wohnens portefølje i Danmark og det har været en rigtig god transaktionsproces mellem professionelle parter,” siger Henrik Køhn, partner og direktør i Thylander Gruppen og fortsætter:

”Vores eksklusive samarbejde med Catella Wohnen (tidligere i Bouwfonds regi) rækker helt tilbage til 2011 og vi har over årene gennemført transaktioner sammen til en samlet markedsværdi på ca. 6 mia. kroner. Den opbyggede portefølje er primært beliggende i Storkøbenhavn og Aarhus, men andre større byer er også i kikkerten og der er flere handler pipelinen”.

Sælger af ejendommen, Topdanmark, havde egentligt ikke sat ejendommen til salg, men reagerede på en uopfordret henvendelse. 

”Vi sælger en fin boligejendom, som har udviklet sig og tjent os godt gennem alle årene. Ejendommen har stadig fremtiden foran sig, og derfor var den heller ikke til salg, da vi fik en uopfordret henvendelse, men efter en for begge parter tilfredsstillende dialog om vilkår, blev transaktionen gennemført. Vi vil bogføre provenuet og ellers geninvestere i andre mere udviklingsprægede projekter, som vi løbende tilbydes,” udtaler Flemming Bæk Engelhardt, adm. direktør Topdanmark Ejendom.


Kontakt

Claus Sondrup

Director | Partner

Aalborg

Claus arbejder primært med formidling af erhvervs- og investeringsejendomme samt strategisk planlægning og ejendomsrelateret rådgivning.

Se profil