Colliers som eksklusiv rådgiver i nyt fynsk roboteventyr

2020 02 10 colliers som eksklusiv raadgiver i nyt fynsk roboteventyr

PR foto: For illustrative purposes only, the final layout and design have not been finalized yet

Colliers har ageret eksklusiv rådgiver for den amerikanske tech-virksomhed Teradyne og deres danske virksomheder Universal Robots (UR) og Mobile Industrial Robots (MiR). De investerer nu en kvart mia. kr. i etablering af det, der bliver verdens største hub for de såkaldte cobots (collabarative/samarbejdende robotter). 

Colliers’ Corporate Solutions team har sammen med kollegerne fra Colliers Fyn, rådgivet i den strategiske planlægning omkring etablering af det nye fælles domicil for 800 medarbejdere. Domicilet etableres på et 50.000 m2 stort grundstykke beliggende på Energivej i Odense. Der opføres i første omgang 20.000 m2 i tilknytning til Universal Robots nuværende domicil på 12.000 m2. Domicilet forventes at stå færdigopført primo 2022. Derudover er der indført en forkøbsret på nabogrunden, således virksomhederne får optimale vilkår og muligheder for at håndtere fremtidig vækst. Ved at konsolidere de to virksomheder skabes der en campusfølelse og en nødvendig synergi virksomhederne i mellem. Denne udvikling rammer således lige ned i regeringens nationale strategi for udvikling af robot- og droneteknologi som pt er under udarbejdelse i Uddannelses- og Forskningsministeriet i dialog med de respektive ministre.

Corporate Solutions har som strategisk rådgiver for Teradyne, der ejer de to fynske vækstvirksomheder, koordineret processen og bistået med den kommercielle og tekniske rådgivning igennem hele processen fra kravsspecifikation og identificering af den rigtige mulighed og forhandlingerne med de relevante parter til den endelige aftale.

Lige siden Teradyne investerede i de 2 førende fynske robotvirksomheder, har der været spekulationer om, hvad fremtiden ville bringe. Alle har kunne se og læse, at væksten i begge virksomheder har været ekstrem de senere år og at det har været en udfordring at skabe de fysiske rammer til denne vækst. 

Colliers Fyn har gennem flere år etableret et stærkt og tillidsfuldt samarbejde med både UR og MiR og har over flere omgange hjulpet dem med at finde ledige lejemål til at huse væksten og de mange nyansættelser. 

”Vi har haft fornøjelsen af at være med på denne rejse allerede fra de første spæde tanker omkring relokering for et par år siden og til, hvor vi står i dag,” fortæller erhvervsmægler Martin Fuhlendorff, Colliers Fyn og fortsætter:

”Det er et kæmpe privilegie, at vi nu endelig kan fastslå, at UR og MiR manifesterer sig i Odense og ovenikøbet investerer 250 mio. kr. i det, der kommer til at blive verdens største hub for cobots. Det er en milepæl ikke bare i Odense men i hele Danmark. Vi har oplevet et utrolig godt samarbejde mellem Teradyne og den øverste ledelse i henholdsvis UR og MiR og vi vil gerne benytte lejligheden til at sige dem en stor tak for den tillid de har udvist os gennem hele forløbet. Derudover vil vi også samtidig rette en stor tak til Odense kommune, som virkelig har udvist stor velvilje og stillet med et stærkt hold og en masse ressourcer for at få dette til at lykkedes. Det er utrolig glædeligt for Odense, at vores roboteventyr fortsat vokser sig større og at vi fastholder en masse arbejdspladser og ydermere skaber endnu større opmærksomhed omkring Odense som én af verdens førende robotbyer”.

 

Related Experts
expert photo

Martin Fuhlendorff

Commercial Real Estate Advisor

Odense

Martin arbejder primært med salg og udlejning af kontor, butik og lager/logistik.

Se profil