Vridsløselille Fængsel udbydes til salg

2020 03 05 Vridsloeselille statsfaengsel 1536
Freja ejendomme udbyder nu Vridsløselille Fængsel til salg. Det 160.000 kvm. store byudviklingsområde midt i Albertslund står dermed over for en omfattende transformation.

Freja ejendomme overtog i foråret 2019 Vridsløselille Fængsel, og siden har man kortlagt og analyseret den store ejendom. Nu er det ikoniske område udbudt til salg. Forude ligger mange års tæt samarbejde mellem Freja ejendomme, Albertslund Kommune og en kommende køber om udviklingen af det 160.000 kvm. store, yderst centralt beliggende område midt i Albertslund.

Per Kondrup, salgschef i Freja ejendomme, siger: “Vi er meget spændte på nu at udbyde denne markante ejendom til salg. Siden fængslet blev bygget for 160 år siden, er det moderne Albertslund vokset hele vejen rundt om den store fængselsgrund, så der er virkelig tale om en vigtig del af byen, der i fremtiden åbnes op og bliver et aktivt, integreret centrum i fremtidens Albertslund. 

Det er Colliers, der skal varetage salget af den ikoniske ejendom i en struktureret salgsproces. Her er Peter Lassen sat på sagen. Han er vant til at håndtere sager af denne karakter, for eksempel er han den eneste mægler i Danmark, der har solgt folkekirker.
 
”Det her er en spændende og anderledes sag, som jeg glæder mig meget til at løse. Det er også en kompleks sag, som ikke er salgbar til hvem som helst,” siger Peter Lassen, og uddyber:
 
”Der er tale om 160.000 kvadratmeter stort areal med en fængselsbygning, der skal konverteres til ny anvendelse. Investor køber reelt et stort byudviklingsprojekt, hvor det vil være oplagt hovedsageligt at etablere boliger. Nye boliger i det område vil helt sikkert være attraktive, fordi beliggenheden er rigtig god, vi er relativt tæt på København og der er direkte adgang til S-togsnettet”.

Deadline for indikative bud er 20. april. Mere information fås ved henvendelse til peter.lassen@colliers.com – mobil +45 20 45 30 53

Kontakt

Peter Lassen

Director | Partner

København

Peters primære arbejdsopgaver er ledelse af Colliers’ danske brugersegmenter og midmarket for investeringsejendomme i København. Peter er ejendomsmægler og foretager hovedsageligt transaktioner og rådgivning af kunder i investeringsmarkedet samt bistår med byudviklingsopgaver, udlejning og vurderinger.

Se profil